First review is in....
Henrik Lyding from Jylland's Posten liked "Symphony in C", and appreciated the dancing in "La Sonnambula", if not the ballet itself. He has less than positive things to say about the corps in "Symphony in Three Movements" with regards to the lack of synchronization. I have to wonder whether he's ever seen NYCB perform the piece, because the Balanchinian style tends to focus on speed over synchrony. From his review it's hard to tell whether the RDB was sacrificing synchrony for speed, or just need more rehearsal.
His review can be found
here
Quote:
[b]B for Balanchine[b]
(Det Kgl. Teater, Operaen)
Af HENRIK LYDING
4 out of 6 stars
En ren Balanchine-aften er ekstremt krævende for korpset. Og afslørende. For Balanchine er lutter rene linjer, og ve det kompagni, der ikke har linealerne fremme. Lørdag aften havde 16 danserinder i hvidt desværre glemt deres ombord på båden over til Operaen. Så ’Symfoni i tre Satser’ fra 1972 var ikke noget kønt syn. Her var arme, der ville hver sin vej, ben, der ikke vidste, hvor de skulle se hen, slør i linjerne, som søgræs.
Uskønt var det. Noget hjalp, da solisterne kom på. Yao Wei og Thomas Lund liver op på det meste, Christopher Rickert bliver bedre og bedre. Delikat dansekunst var det. Men nogen spændende eller festlig ballet er denne trinsætning af Stravinskys symfoni fra 1942-45 unægtelig ikke.
Login
FAQ
Search
