Greetings!
The announcement for 'Fancy Free' and 'In the Night' and casting are now available:
PRESSEMEDDELELSE
Fancy Free og In the Night
To værker af Jerome Robbins i program med Bournonvilles Fjernt fra Danmark
Premiere 3. november kl. 20 på Gamle Scene
Opføres også 4 | 5 | 18 nov. 29. dec. 2004
19. jan. 2005
Det er to på én gang meget forskellige og meget ens værker, Den Kongelige Ballet har valgt at sætte på plakaten af den verdenskendte koreograf, Jerome Robbins. Forskellige, da Fancy Free tilhører Robbins tidlige Broadway-periode, som er mere show-orienteret, mens In the Night hører til Robbins sene periode og er mere klassisk i sin stil. Og ens, idet begge balletter har den særligt Robbin’ske humor og vedkommenhed, som har gjort koreografen populær i hele verden.
De to værker af den amerikanske koreograf kan nu opleves sammen med August Bournonvilles klassiker, Fjernt fra Danmark, som ikke har været danset på Det Kongelige Teater siden sidste Bournonville-festival i 1992.
Fancy Free
Den muntre ballet fra 1944 er Robbins debut som koreograf og er oplægget til den kendte musical, On the Town. Den handler om tre sømænd, der er på landlov på Manhattan. De ryger på bar og begynder her at dyste om to smukke pigers gunst. Dansen er munter, frisk og underholdende med musik af den dengang ukendte komponist, Leonard Bernstein.
In the Night
Værket fra 1970 er tre billeder af kærlighedens mange facetter. Først den følelsesfulde og lyriske, dernæst den lettere og mere legende kærlighed og til sidst jalousiens gnistrende følelse, hvor brud og forening hele tiden er nærværende. Musikken til de tre pas de deux’er er Chopins Nocturne spillet live af pianist Julian Thurber.
Fjernt fra Danmark
Det maritime tema går igen i Bournonvilles ballet fra 1856. Handlingen udspilles et sted i det eksotiske Sydamerika, hvor den unge danske søløjtnant, Vilhelm, bliver så voldsomt betaget af konsulens datter, den sydlandske skønhed Rosita, at han næsten glemmer sin forlovede hjemme i København.
Fancy Free Koreografi: Jerome Robbins
Musik: Leonard Bernstein
Scenografi: Oliver Smith
Kostumer: Kermit Love
Iscenesættelse: Jean-Pierre Frohlich
Dirigent: Henrik Vagn Christensen
Den Kongelige Ballet
Det Kongelige Kapel
Rollebesætning
(Der tages forbehold for ændringer)
Premiere onsdag den 3. november:
1. sømand Tim Matiakis
2. sømand Dawid Kupinski
3. sømand Jean-Lucien Massot
1. pige Cecilie Lassen
2. pige Gudrun Bojesen
3. pige Haley Henderson
Torsdag den 4. november:
1. sømand Thomas Lund
2. sømand Morten Eggert
3. sømand Julien Ringdahl
1. pige Amy Watson
2. pige Femke Slot
3. pige Maria Bernholt
In The Night Koreografi: Jerome Robbins
Musik: Frèdèric Chopin
Solopianist: Julian Thurber
Kostumer: Anthony Dowell
Iscenesættelse: Bart Cook
Dirigent: Henrik Vagn Christensen /Graham Bond
Den Kongelige Ballet
Det Kongelige Kapel
Rollebesætning
(Der tages forbehold for ændringer)
Premiere onsdag den 3. november:
1. pas de deux Marie-Pierre Greve og Mads
Blangstrup
2. pas de deux Silja Schandorff og Kenneth Greve
3. pas de deux Caroline Cavallo og Peter Bo
Bendixen
Torsdag den 4. november:
1. pas de deux Gudrun Bojesen og Thomas Lund
2. pas de deux Caroline Cavallo og Mads Blangstrup.
3. pas de deux Gitte Lindstrøm og Jean-Lucien
Massot
Fjernt fra Danmark Koreografi: August Bournonville
Musik: Joseph Glæser, H.C. Lumbye og A.F. Lincke
Scenografi: Henrik Bloch
Iscenesættelse: Anne Holm Jensen, Frank Andersen
og Flemming Ryberg
Dirigent: Henrik Vagn Christensen
Den Kongelige Ballet
Det Kongelige Teaters Balletskole
Det Kongelige Kapel
Rollebesætning
(Der tages forbehold for ændringer)
Repremiere onsdag den 3. november:
Rosita Marie-Pierre Greve
Wilhelm Mads Blangstrup
Don Alvar Jean-Lucient Massot
Konsul Fernandez Peter Bo Bendixen
Poul Diana Cuni
Edvard Izabela Sokolowska
Torsdag den 4. november:
Rosita Gitte Lindstrøm
Wilhelm Andrew Bowman
Don Alvar Fernando Mora
Konsul Fernandez Poul-Erik Hesselkilde
Poul Cecilie Lassen
Edvard Susanne Grinder
Yderligere information eller aftale om interview kontakt venligst Thomas Beck Sørensen på tlf. 3369 6610 eller pr. e-mail:
tbs@kgl-teater.dk Pressebilleder kan downloades fra den 2. november. Læs mere om dansere, koreografer, komponister og scenograf på teatrets hjemmeside
www.kgl-teater.dk Med venlig hilsen
Thomas Beck Sørensen
Presse koordinator
27. oktober 2004